Foderplan.dk har foreløbig indstillet sine aktiviteter.
Du finder dog fortsat vores artikler i arkivet.
fredag den 2. november 2012
onsdag den 6. august 2008
Foderplan og fravænningsmetode påvirker unghestens adfærd
Hestens adfærd har betydning, både ved håndtering og ved træning af hesten. Det er vigtigt, at heste er så rolige og stressfrie som muligt. Det er almindelig kendt, at foderplanen kan påvirke hestens adfærd. Hestens foderplan anses også for at være en bidragende årsag til at heste kan udvikle uønsket adfærd, som f.eks. krybbebidning, luftslugning, eller at støvsuge boksen for strøelse. Det lader til at en diæt, der indeholder en stor mængde stivelse, både kan medføre en øget risiko for unoder hos føl, og også kan medføre et øget spændingsniveau hos den voksne hest.
I et studie, gennemført i England, sammenlignedes adfærden hos unge heste, der blev fodret ud fra to forskellige foderplaner - en konventionel, baseret på sukker og stivelse (SS) og en anden, baseret på fedt og fibre (FF). Et af formålene med studiet var at få mere information om, hvordan den almene adfærd hos de to grupper påvirkedes over en længere periode. Det andet formål var at sammenligne de to gruppers adfærd ved fravænning. Det tredje formål var at medtage hestenes reaktioner via et antal temperament-tests. Som forsøgsgruppe blev anvendt føl, der blev delt i to grupper, og deres adfærd blev studeret igennem to år.
I alt anvendte man 17 fuldblodsføl, og deres adfærd blev observeret fra 2 til 40 ugers alderen. Hvert enkelt føl blev fra et års alderen fodret ud fra en foderplan baseret enten på sukker og stivelse (SS) eller baseret på fedt og fibre (FF). Foderplanerne indeholdt samme mængde energi, råprotein og næringsstoffer. Føllene gik ude på græsmarker, sammen med hopperne, indtil 6-måneders alderen, hvor de blev fravænnet ved hjælp af to forskellige metoder (”paddock-metoden” eller ”stald-metoden”). ”Paddock-metoden” indebar en gradvis fravænning, hvor de unge heste blev efterladt i velkendte omgivelser sammen med andre føl. ”Stald-metoden” indebar at hopper og føl blev skilt ad, og føllene blev ført til en løsdrift, mens hopperne blev flyttet et andet sted hen.
Hestenes individuelle adfærd blev studeret via fastlagte observationer hver anden uge, og desuden i direkte sammenhæng med fravænningen. Ca. 2 måneder efter fravænningen gennemførtes et antal standardiserede adfærdstests (”novel object test”, ”novel person test” og ”handling test”) på samtlige heste.
Resultaterne af dette studie viste ingen mærkbar forskel, hverken når det gjaldt tilvækst eller almen adfærd imellem unghestene i begge grupper. Umiddelbart efter fravænningen galopperede de heste, som blev fodret ud fra en foderplan baseret på fedt og fibre (FF) ikke nær så ofte, sammenlignet med de føl, som blev fodret med sukker og stivelsesholdigt foder (SS). De føl, som blev fravænnet med ”stald-metoden”, var mere stressede, sammenlignet med de føl, som blev fravænnet med ”paddock-metoden”.
I adfærdstestene brugte hestene, som blev fodret ud fra en foderplan baseret på fedt og fibre (FF), mere tid på at undersøge ”novel object” (en paraply), sammenlignet med (SS)-gruppen.(FF)-gruppen trak sig også sjældnere tilbage fra den fremmede person, de blev præsenteret for.
Den tid, det tog for (FF)-gruppen at fuldføre ”handling test”, var markant kortere sammenlignet med den anden gruppe.
De heste, som fik en (FF)-diæt, virkede desuden mindre stressede umiddelbart efter fravænningen, og de var også roligere i flere af testene.
Konklusionen på dette studie er, at foderplanen har signifikant indvirkning på unghestes adfærd, og dette viste sig både ved specielle temperament-tests og under perioder med stress (fravænning). Det antages ofte, men er sjældent blevet studeret, at en foderplan med et højt sukker- og stivelsesindhold fører til et større spændingsniveau og nervøsitet hos hesten. En fodring der indeholder meget sukker og stivelse, som f.eks. havre, byg og majs, kan med fordel erstattes af en mere fiberrig foderplan, eller med både fibre og fedt når hesten har behov for mere energi.
Kilde:
C.J. Nicol, A.J. Badnell-Waters, R. Bice, A. Kelland, A.D. Wilson, P.A. Harris. 2005. `The effect of diet and weaning method on the behaviour of young horses´, Applied Animal Behaviour Sciences 95 (2005) 2.
Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org
I et studie, gennemført i England, sammenlignedes adfærden hos unge heste, der blev fodret ud fra to forskellige foderplaner - en konventionel, baseret på sukker og stivelse (SS) og en anden, baseret på fedt og fibre (FF). Et af formålene med studiet var at få mere information om, hvordan den almene adfærd hos de to grupper påvirkedes over en længere periode. Det andet formål var at sammenligne de to gruppers adfærd ved fravænning. Det tredje formål var at medtage hestenes reaktioner via et antal temperament-tests. Som forsøgsgruppe blev anvendt føl, der blev delt i to grupper, og deres adfærd blev studeret igennem to år.
I alt anvendte man 17 fuldblodsføl, og deres adfærd blev observeret fra 2 til 40 ugers alderen. Hvert enkelt føl blev fra et års alderen fodret ud fra en foderplan baseret enten på sukker og stivelse (SS) eller baseret på fedt og fibre (FF). Foderplanerne indeholdt samme mængde energi, råprotein og næringsstoffer. Føllene gik ude på græsmarker, sammen med hopperne, indtil 6-måneders alderen, hvor de blev fravænnet ved hjælp af to forskellige metoder (”paddock-metoden” eller ”stald-metoden”). ”Paddock-metoden” indebar en gradvis fravænning, hvor de unge heste blev efterladt i velkendte omgivelser sammen med andre føl. ”Stald-metoden” indebar at hopper og føl blev skilt ad, og føllene blev ført til en løsdrift, mens hopperne blev flyttet et andet sted hen.
Hestenes individuelle adfærd blev studeret via fastlagte observationer hver anden uge, og desuden i direkte sammenhæng med fravænningen. Ca. 2 måneder efter fravænningen gennemførtes et antal standardiserede adfærdstests (”novel object test”, ”novel person test” og ”handling test”) på samtlige heste.
Resultaterne af dette studie viste ingen mærkbar forskel, hverken når det gjaldt tilvækst eller almen adfærd imellem unghestene i begge grupper. Umiddelbart efter fravænningen galopperede de heste, som blev fodret ud fra en foderplan baseret på fedt og fibre (FF) ikke nær så ofte, sammenlignet med de føl, som blev fodret med sukker og stivelsesholdigt foder (SS). De føl, som blev fravænnet med ”stald-metoden”, var mere stressede, sammenlignet med de føl, som blev fravænnet med ”paddock-metoden”.
I adfærdstestene brugte hestene, som blev fodret ud fra en foderplan baseret på fedt og fibre (FF), mere tid på at undersøge ”novel object” (en paraply), sammenlignet med (SS)-gruppen.(FF)-gruppen trak sig også sjældnere tilbage fra den fremmede person, de blev præsenteret for.
Den tid, det tog for (FF)-gruppen at fuldføre ”handling test”, var markant kortere sammenlignet med den anden gruppe.
De heste, som fik en (FF)-diæt, virkede desuden mindre stressede umiddelbart efter fravænningen, og de var også roligere i flere af testene.
Konklusionen på dette studie er, at foderplanen har signifikant indvirkning på unghestes adfærd, og dette viste sig både ved specielle temperament-tests og under perioder med stress (fravænning). Det antages ofte, men er sjældent blevet studeret, at en foderplan med et højt sukker- og stivelsesindhold fører til et større spændingsniveau og nervøsitet hos hesten. En fodring der indeholder meget sukker og stivelse, som f.eks. havre, byg og majs, kan med fordel erstattes af en mere fiberrig foderplan, eller med både fibre og fedt når hesten har behov for mere energi.
Kilde:
C.J. Nicol, A.J. Badnell-Waters, R. Bice, A. Kelland, A.D. Wilson, P.A. Harris. 2005. `The effect of diet and weaning method on the behaviour of young horses´, Applied Animal Behaviour Sciences 95 (2005) 2.
Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org
Oversat af: Tanja H. Bromley
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden forudgående, skriftligt samtykke!
Abonner på:
Opslag (Atom)