Roepiller er ikke kun et af de mest opmuntrende fodermidler, men også et af de mest frustrerende for en foderrådgiver. Få fodermidler er omgæret af så mange myter og negative forudsigelser som roepiller. ”De svulmer op sprænger hestens mavesæk”; ”Hesten bliver kvalt i dem”; ”De indeholder alt for meget sukker” og ”De har overhovedet ingen fodringsværdi”, er kun nogle få af de djævelske advarsler, der er i omløb - og faktisk er ingen af dem rigtige.
Ligesom det gælder ved alle andre fodertyper, kan en bedre forståelse for roepillers næringsmæssige indhold og påvirkninger af kroppen hjælpe hesteejeren til at forstå, hvor i hestens diæt dette nyttige fodermiddel passer ind.
Roepiller er et biprodukt, der stammer fra udtræk af simpelt sukker i almindelig sukkerproduktion. Grundet effektiviteten i disse udtræks-processer indeholder de tiloversblevne roepiller kun meget lidt, eller slet intet, sukker. – Faktisk tilsætter mange foderproducenter en varierende mængde melasse til produktet for at øge velsmagen og reducere pille-støvet.
Selvom mange hesteejere er bekymret for at udfodre ”for meget sukker”, i form af melasse, så er f.eks. 5 % i knap 5 kg roepiller lig med kun 86 gram simpelt sukkerstof - ca. samme mængde som findes i blot nogle få æbler.
Foder inddeles almindeligvis i følgende kategorier; grovfoder, energifoder eller protein-tilskud.
Foder, der indeholder mere end 18 % kostfibre, anses for at være grovfoder, og det er foder som f.eks.; alle typer hø (inkl. lucerne), sojabønne-skaller, skaller fra kerne og majskolber.
Foder, der indeholder mindre end 18 % kostfibre og mindre end 20 % råprotein, anses for at være energifoder, og det er foder som f.eks.; alle kornsorter, hvede- og ris-klid, fedt og melasse.
Foder, der indeholder mindre end 18 % kostfibre og mere end 20 % råprotein, anses for at være protein-tilskud, og det er foder som f.eks.; sojabønner, hørfrø eller bomuldsfrø, ølgær, fiskebenmel, solsikkefrø og mælkepulver (tørmælk).
At være bekendt med disse simple definitioner er en stor hjælp, når man skal sammenligne kommercielle foderblandinger, der ofte har vege eller udefinerbare mærkater og beskrivelser. I stedet for at forsøge at regne ud, om en sæk ”Tante Anna’s Super Turbo Raket Brændstof” virkelig kan hjælpe din hest med at tage på i vægt, eller om det blot er endnu en sæk fuld af plænegræs, kan et hurtigt blik på fiber- og protein-indholdet afsløre om produktet er et energifoder eller blot 25 kg overbetalt hø.
Men hvor i disse kategorier passer roepiller så ind ? Faktisk passer roepiller ikke rigtigt ind i hverken grovfoder- eller energifoder-sektionen. Roepiller, med et råprotein-indhold på 10 %, og 18 % kostfibre, placerer sig lige på kanten imellem at være et grovfoder og et energifoder. De fleste foderrådgivere vil placere roepiller i grovfoder-kategorien, og deri ligger mange af fordelene. Prøv at sammenligne roepiller med andre fodermidler:
Læg mærke til, at selvom roepiller indeholder flere kalorier end grovfoderet, er energi-indholdet lavere end i kernefoderet, der typisk fodres til heste. Betyder dette at roepiller har mindre værdi, i forhold til kalorie-tilførslen, end det typiske kernefoder ? Ikke nødvendigvis. Samtidig med at roepiller har lavere energi-indhold, kilo for kilo, end korn, har de også lavere glukose-index end nogen som helst af kornsorterne. Glukose-indexet er indikator for indholdet af simple sukkerforbindelser i foderet, samt dets relative effekt på plasma-glukose. Foder med et højt glukose-index, som f.eks. majs (der har et højt stivelses-indhold), nedbrydes hurtigt, enzymcielt til glukose i tyndtarmen, hvilket får blodsukkerniveauet i blodet til at stige voldsomt - og dette kan, hos nogle heste, resultere i, at de bliver ”varme” i hovedet (så en morgenridt bliver cirka lige så hyggeligt som at ride bareback på en måneraket). Mere vigtigt er, at under nogle omstændigheder kan foder med et højt glukose-index forårsage en tilstand kaldet; coecal acidose, der kan udmunde i kolik, Autoimmun Hæmolytisk Anæmi (AIHA) og forfangenhed.
Foder med et lavt glukose-index, som f.eks. roepiller, skaber kun en lille, eller slet ingen, stigning i blodsukkerniveauet, og det meste af energien tilbydes i form af flygtige fedtsyrer, energi-biproduktet fra gæringen i hestens blindtarm og tyktarm. Med undtagelse af fedt (der har et højt energi-indhold, men ikke influerer på blodsukkerniveauet), giver ovenstående tabel et generelt billede af glukose-index-kornsorter, hvor biprodukter af kornsorter generelt ligger højest, grovfoder ligger lavest, og roepiller ligger lige i midten af de to ekstremer.
Udover at forhindre måneraket-rideture, hvilken forskel gør glukose-indexet så ? Højenergi foderemner, som f.eks. majs, er stadigvæk en mere koncentreret kilde til kalorier end roepiller, ikke ? Jo, det er de. – Men som nævnt ovenfor kan foder med højt glukose-index forårsage foderrelaterede sygdomme, som f.eks. kolik og forfangenhed. Af samme årsag bør højt opløselige kulhydrat-kilder kun udfodres i relativt små og omhyggeligt overvågede mængder, for at eliminere risikoen for tarmproblemer.
I kontrast hertil stammer energien i roepiller hovedsageligt fra både opløselig og uopløselig fiber-energi, der frigives relativt langsomt efter den mikrobielle gæring i blindtarmen og tyktarmen, ligesom det forholder sig med energien i andet grovfoder, som f.eks. hø. Men hvor hø kan indeholde en varierende mængde uopløselige fibre, der påvirker optagelsen og energi-indholdet, indeholder roepiller en betragtelig mængde opløselige fibre, som f.eks. pektin (E440) - samme substans, som størkner frugtjuice til gelé. Pektin behandles også i blindtarmen men har en høj fordøjelighed og nedbrydes let til brugbar energi af den mikrobielle flora. Idet roepiller ikke indeholder store mængder af opløselige kulhydrater, der kan forårsage tarmproblemer, kan de uden bekymring udfodres i meget større mængder.
Så selvom roepiller indeholder mindre energi end korn, kilo for kilo, kan de tilbyde hesten flere total-kalorier, når de indsættes som en del af den daglige diæt eller bruges til at ”strække” et korn-måltid. Og selvom fiber-indholdet i roepiller er lavere end i det meste hø, kan roepiller alligevel erstatte op til 50 % af grovfoderdelen i den daglige foderration - en strategi der kan øge det totale kalorieantal betragteligt, uden at skabe en risiko for kolik eller forfangenhed.
Selvom roepiller kan, og normalt bliver, opblødt i vand inden udfodring - og at dette er den normale opfattelse - behøver de ikke blive det***. Faktisk kan det i nogle situationer være eneste mulighed at udfodre roepillerne i tør tilstand, hvis de skal kunne bruges. Heste, der fodres med opblødte roepiller om sommeren i varmt vejr, kan være ude af stand til at æde portionen op, før pillerne begynder at syrne og bliver uspiselige. Ligeledes kan heste i koldt vejr være ude af stand til at få opspist de opblødte roepiller, før pillerne fryser til is.
Ved undersøgelser, foretaget på adskillige universiteter, er heste blevet fodret med tørre roepiller i en størrelsesorden helt op til 45 % af den totale foderration, og der er ikke observeret tilfælde af kvælning eller andre uheldige virkninger. Ligeledes er mange, mange tons foder, baseret på tørrede roepiller, årligt blevet udfodret uden problemer.
Selvom roepiller, specielt i pilleteret form, kan forårsage kvælning, så er kvælningen som oftest en reaktion på partikelstørrelsen og hestens fodervaner, og ikke nødvendigvis en reaktion på selve foderet. Heste der sluger foderet og ikke tygger ordentligt, eller ikke har ubegrænset adgang til vand, er i risikozonen for kvælning, uanset fodertype, i forhold til heste, der spiser mere kontrolleret. Men bør skride ind overfor disse mad-slugere ved at lægge sten i krybben, eller blande foderet med f.eks. strå, for at forlænge tyggetiden. Under alle omstændigheder skal det gøres klart, at uanset årsagen hertil, så er nogle heste mere disponerede for kvælning end andre. Derfor bør beslutninger, om hvorvidt roepillerne skal serveres i tør tilstand eller opblødes, træffes på individuel basis, hvor der tages hensyn til; om det er nødvendigt at fodre med tørre roepiller, hestens fodervaner og konkurrence fra andre heste, der kan opmuntre til mad-slugning. Til nogle heste er udfodring af opblødte roepiller det eneste alternativ.
Mange hesteejere er også bekymret for, at pga. vandmængden, roepillerne opsuger, og den volumen de udvider sig til, så vil et stort måltid roepiller på en eller anden måde få maven til at svulme op og simpelthen sprænges. En simpel beskrivelse af hestens mave vil mane denne, specifikke bekymring til jorden.
Hestens mave har en kapacitet på 7,5 – 15 liter, hvilket ca. er det samme som 2 – 4 kg tørrede roepiller. Foderets passage fra maven til tyndtarmen varierer afhængigt af forskellige faktorer, men så snart maven er ved at nå sin maksimums-kapacitet vil stræk-receptorere i mavesækkens vægge udløse motilin, der er et hormon, som stimulerer tømning af maven og videre passage af foderet til tyndtarmen, blindtarmen og tyktarmen. Idet den samlede kapacitet i hele fordøjelsessystemet (omkring 144 – 182 liter) er mere end rummelig nok til at rumme selv meget store portioner af roepiller (eller andet foder), er der ingen fare for at fordøjelsesystemet sprænges hos andre heste end de, der lider af forstoppelse eller andre alvorlige mangler på normale tarmbevægelser.
Bekymringer omkring at roepiller ”trækker vand fra maven ud i blodet og forårsager dehydrering” er også ubegrundet. Uanset fodertype vil heste generelt drikke 3-4 liter vand pr. kg foder (tørvægt) de fortærer. På betingelse af fri adgang til rent, friskt vand vil heste ganske frivilligt drikke nok vand til at kunne fordøje enhver given mængde roepiller. Tilbydes opblødte roepiller vil hesten drikke tilsvarende mindre, fordi fugten i pillerne er en væsentlig væskekilde. I begge tilfælde er det usandsynligt at væskeskift fra blodplasma til det indre af fordøjelsessystemet skulle være spor anderledes end, hvad der forekommer ved enhver anden type foder med lignende vandindhold.
Bortset fra energi-densiteten er roepiller også en relativ god kilde til calcium. Om end indholdet ikke er så højt som i lucerne (1,2 %), er roepiller stadigvæk en god kilde med sine 0,62 % - hvilket er højere end noget andet almindelig brugt fodermiddel til heste, bortset fra mælkepulver.
Selvom roepiller sandsynligvis ikke indeholder tilstrækkeligt calcium til at udligne en diæt med højt fosfor-indhold, grundet pillernes oxalat-indhold (der binder en del af calcium-indholdet til en uoptagelig form), er roepiller nu alligevel en udmærket ikke-lucerne kilde til calcium, der hjælper med at afbalancere calcium/fosfor forholdet i foderet. Samtidig indeholder roepiller ikke overdrevne mængder protein, som f.eks. lucerne gør. Det tilsvarende, men ikke overdrevne, indhold af calcium gør, at roepiller er et nyttigt supplement til heste der græsser eller fodres på en simpel hø/korn diæt.
Selvom det meste græshø indeholder acceptable mængder calcium kontra fosfor, kan nogle græsser og individuelle afgrøder have en lidt skæv balance, hvor calcium-indholdet er i underkanten. Dertil skal lægges det faktum at diæter, der består af store mængder korn eller klid (specielt ris-klid), kan skabe yderligere ubalancer. Ved at supplere det daglige foder med nogle kilo roepiller kan hesteejer tilføje en ekstra calcium-kilde, der afbalancerer calcium/fosfor-forholdet i hele foderrationen.
Et sidste ord omkring tilberedningen af roepiller - det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at heste er vanedyr og ofte ser på nye fodertiltag som ”Gift, indtil det modsatte er bevist”. Mange hesteejere har forsøgt at supplere hestens foderration med roepiller, blot for at se pillerne blive nedstirret med onde øjne, ignoreret og derefter prompte afvist.
Selvom man planlægger at udfodre roepillerne i tør tilstand, er det en god idé i starten at lade dem suge en smule vand og blande dem med korn eller andet accepteret foder. Dette vil som regel få hesten til at overvinde sin modstand mod at prøve noget nyt. Efter få dage vil de fleste heste spise det nye foder, og snart vil de nærmest kravle over hegnet for at få deres andel (eller allerhelst, lidt mere end deres andel). På dette tidspunkt kan mængden af roepiller gradvist øges, og iblødsætningen kan trappes ned, indtil de tørre roepiller er accepteret lige så godt. Når roepillerne er blevet en almindelig del af hestens foderration, er pillerne endvidere fortrinlige til at ”gemme” f.eks. vitamin-tilskud, fedt eller medicin.
*** N.B. Selvom denne artikel taler varmt for udfodring af roepiller i tør tilstand, vil jeg på det kraftigste advare hermod !!!
Tag ingen chancer, men opblød roepillerne i 4-6 dele vand i 8-12 timer inden udfodring !!!
