Sygdommen kan beskrives som en udviklingsforstyrrelse i skelettet, opstået i hestens vækstperiode.
Når skelettet vokser dannes først brusk, som siden forbenes. Ved Osteochondrose sker forbeningen ikke som normalt, hvilket påvirker et eller flere led. Ledbrusken i det ramte led fortykkes og næringstilførslen mindskes. Et stykke af brusken løsner sig, hvilket medfører smerte og halthed hos hesten under bevægelse.
Tidligere studier har vist, at mange føl udvikler sygdommen fra 1 til 12 måneders alderen. Hos de fleste føl repareres skaden og læger sig selv før 13-måneders alderen. Mulige årsager til at unge heste udvikler Osteochondrose anses for at være; arveanlæg, fodring, træning og unormal hurtig tilvækst hos den unge hest (det samme som hos andre dyrearter).
I et hollandsk studie målte man tilvæksten hos 144 hollandske varmblodsføl (KWPN), født i årene 1994 – 1999, og opvokset på samme forskningscenter. Forskerne studerede sammenhængen mellem hestenes fødselsvægt, vægt ved henholdsvis 5 og 12 måneders alderen, gennemsnitlig dagligt vægtforøgelse og stangmålet ved fødslen. Disse værdier blev sammenlignet med forekomsten af Osteochondrose (positiv OC(+) eller negativ OC(-)) ved eller efter 12-måneders alderen (fastslås ved hjælp af røntgen).
Føllene i studiet blev opstaldet i løsdrift, og fodret med kraftfoder og høsilage, efter fravænningen. Hestene blev fravænnet ved 4-måneders alderen.
Resultatet af studiet viste en tydelig forskel i vægtøgning mellem de føl som var OC(-) og de som var OC(+). Imellem 5 og 12 måneders alderen forøgede de heste, som udviklede OCD, i gennemsnit deres vægt med 149 kg, mens de føl, som ikke udviklede sygdommen, forøgede vægten med 126 kg. I dette studie kunne man ikke finde nogen forskel imellem hingste og hopper.
Resultatet viste også, at den gruppe som var OC(+) tabte mere vægt i de første 5 uger efter fravænning, for derefter at tage hurtigere på i vægt, sammenlignet med den anden gruppe. Andre forskere har tidligere rapporteret om en sammenhæng imellem en energirig fodring og hurtig tilvækst hos hesten, og forekomsten af OCD.
Selvom der er behov for yderligere forskning, kan det almindeligvis antages, at føl som vokser for hurtigt efter fravænningen løber en øget risiko for at den ”naturligt” forekommende OCD ikke læger sig selv.
HC kommentar:
I Holland og en del andre lande i Europa arrangeres følauktioner, hvor det er almindeligt, at de føl som ser mest ”fuldvoksne” ud, sælges for de højeste priser. Dette kan medføre at unge heste udsættes for en følhåndtering med tidlig fravænning, fodring efter en energirig foderplan, og at mulighederne for at gå på fold mindskes. Denne håndtering kan føre til en alt for kraftig tilvækst og dermed en større risiko for Osteochondrose.
I praksis bør man undlade at udsætte unge heste for voldsomme forandringer, der medfører vægtøgninger. Det er bedre at holde hestene på et mindre energiholdigt græsningsareal under avlssæsonen, for at minimere risikoen for overfodring med hurtige kulhydrater. Energiindholdet i ekstra foder bør nøje overvåges, idet formålet med ekstra udfodring er at afbalancere protein, mineraler og vitaminer, ikke at tilføre en masse ekstra energi (Ellis, 2001).
Kilder:A. D. Ellis and G. M. van Tilburg (2002) `Assessment of growth rates in Dutch Warmblood horses in relation to Osteochondrosis´. Proceedings of the 53rd Annual Conference of the European Association of Animal Production, Cairo, Presentation .
A. D. Ellis (2001) `Feeding the foal in relation to Osteochondrosis´, Internal Report (peer reviewed), Research Institute for Animal Husbandry, Animal Sciences Group, Wageningen University Research, NL
Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org
Oversat af: Tanja H. Bromley
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden forudgående, skriftligt samtykke!
