Ligesom et byggesæt, er protein en sammensætning af mindre dele - aminosyrer. Disse kan omstruktureres, så de passer ind i de forskellige protein-baserede dele af kroppen. Protein er et af basis-elementerne i hestens diæt, sammen med fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler - og er nødvendig for overlevelse og velbefindende hos hesten. Protein opbygger knogler, blod, hud, hår og muskler, og er altså afgørende for vævs-vækst og –reparation.
Hvad er protein ?
Proteiner er kæder af aminosyrer i forskellige kombinationer. Der findes 22 at kombinere ud fra. De har en lineær struktur (sekvensen af aminosyrer) og både sekundære og tertiære strukturer, hvor aminosyrer folder sig tilbage på sig selv og opretter forbindelser, hvilket ser ud som om, de er sammenbundne i knuder. Strukturen giver et protein dets egenskaber.
Muskel-proteiner er forskellige fra enzym- eller hormon-proteiner, og de er f.eks. meget forskellige fra den bredde vifte af proteiner i blodet.
Proteiner er i konstant forandring i kroppen. – De bliver kontinuerligt nedbrudt og genopbygget, alt efter behov.
Hesten kan opbygge de fleste aminosyrer, den har behov for, men enkelte essentielle aminosyrer, som f.eks. Lysin, skal optages igennem foderet. Hvis bare én essentiel aminosyre mangler i hestens diæt, kan opbygningen af det specifikke protein ikke fortsættes. Hvis den manglende aminosyre er nødvendig for en bestemt fase af kropsvæksten, vil manglen forhindre normal vækst, også selvom diæten indeholder nok af alle andre ingredienser. Unge heste, på diæter med lavt Lysin-indhold, vokser langsommere end heste, der får den Lysin, de har behov for.
Der er stadigvæk meget, vi ikke ved om proteiner og heste.
I forbindelse med os mennesker ved vi, at 11 af aminosyrerne er essentielle, og at disse kun kan optages via føden. Mange af disse er sikkert også essentielle for hesten, men på nuværende tidspunkt kender vi kun behovet for Lysin og Threonine.
Vi har brug for yderligere research på området for at finde ud af behovet for nogle af de andre aminosyrer, specielt til præstationsheste.
Protein kvantitet og kvalitet
Bælgplanter indeholder generelt mere protein end græs, der indeholder en varierende mængde, som sædvanligvis er mindre end bælgplanters. I koncentreret foder tilføjer producenten ofte et protein-tilskud.
Lucerne kan indeholde fra 14-16 % og helt op til over 20 % råprotein, hvilket er meget højt for et fodermiddel. Græs kan ligge på 10-14 %, og vi har set græshø med et indhold så lavt som 6 %. Protein-tilskud ligger ofte på 40-45 % råprotein.
Det mest brugte protein-tilskud til heste er soja (sædvanligvis 44 % protein), normalt i pilleteret form. Det er let at se forskel: I et fuldfodermix er de brune piller soja-supplement, mens de grønne piller er lucerne-supplement.
Protein kvalitet, kontra kvantitet, afhænger af aminosyre-balancen. Hvis balancen imellem de essentielle aminosyrer er korrekt, er det høj-kvalitets protein. Hvis der mangler en aminosyre, eller indholdet er meget lavt, er det et lav-kvalitets protein.
Lucerne og soja indeholder høj-kvalitets protein i høje koncentrationer til heste. F.eks. majs indeholder lav-kvalitets protein, fordi Lysin- og Tryptophan- (endnu en aminosyre) –koncentrationen er lav. Majs er et udmærket fodermiddel til udvoksede heste, men skal suppleres med noget andet, hvis det drejer sig om ungheste.
En eng bestående af et mix af græs og kløver, giver en næsten perfekt protein-balance.
Mælkeprotein er førsteklasses høj-kvalitet protein. Hopper tilbyder al den protein, deres føl har behov for, i form af aminosyrer. Bælgplanter har den næstbedste protein-kvalitet og indeholder generelt mere protein end græs.
Græs har et lavere indhold af Tryptophan end bælgplanter som lucerne eller kløver, men er ikke utilstrækkelig. Heste på grønne græsenge har højere koncentrationer af Tryptophan i blodet, end heste der fodres på hø og store mængder kraftfoder - sandsynligvis fordi de fleste kraftfoder-mix domineres af majs.
Den unge plante i vækst har samme aminosyre-indhold som den voksne plante (når først aminosyrerne er tilstede, forsvinder de ikke igen), men den voksne plante indeholder flere fibre. Forholdet af protein i en given mængde af plantematerialet afhænger af plante-alderen. Derfor har hø (skårlagt da planten var voksen) et lavere protein-indhold end det unge, umodne græs eller lucerne.
Protein-kvalitet og -kvantitet kan formindskes i hø, der opbevares i lang tid. Protein kan ødelægges af iltning. Proteiner er dog ikke så skrøbelige som vitaminer, men den sekundære og tertiære struktur kan påvirkes af varme eller iltning, så forbindelserne imellem aminosyrerne skades (knuderne går op). Nogle af de varme-fremkaldte forandringer kan gøre proteinerne ringere optagelige, og aminsosyrernes tilgængelighed dårligere.
Hvordan en hest optager protein
Når en hest æder foder, der indeholder protein, opbrydes strukturer og aminosyre-kæder af enzymer i fordøjelseskanalen. Proteiner er så store molekyler, at de ikke kan passere igennem tarmvæggen i hel tilstand. De nedbrydes derfor til individuelle aminosyrer og dipeptider (organiske forbindelser opbygget af to aminosyrer), som derefter optages igennem tyndtarmens væg. Efter optagelsen i blodet, transporteres komponenterne til de steder i kroppen, hvor der er brug for dem, og her genopbygges de igen til specifikke proteiner.
Proteiner, der ikke nedbrydes i tyndtarmen, fortsætter i fordøjelsessystemet til endetarmen, hvor bakterier nedbryder dem og bruger dem til at lave deres egne proteiner, i stedet for proteiner til brug for hesten.
Hvordan kroppen bruger protein
Kropscellerne opsamler specifikke aminosyrer efter behov. Men hvis en aminosyre er i dominerende koncentration, vil det reducere optagelsen af de andre aminosyrer. Det er her hesteejere kan få problemer, hvis de fodrer ekstra protein som enkelt aminosyrer, f.eks. Tryptophan eller Lysin.
Hvis man udfodrer store mængder af disse, vil de udkonkurrere de andre aminosyrer, der er til stede i en for lille koncentration.
Kroppen nedbryder proteinet og absorberer dets aminosyrer. – Det forskellige kropsvæv bruger, hvad det har behov for, for at kunne producere, hvad det nu en gang producerer. Løber vævet tør for en bestemt aminosyre, stopper produktionen der. Ingen andre aminosyrer kan erstatte den manglende aminosyre - processen må vente, indtil det behøvede igen dukker op, eller også må vævet nedbryde sit eget ”arbejde” og sende alle enkeltdelene ud i systemet igen, fordi det ikke kan gøre ”arbejdet” færdigt.
Hvor meget har en hest brug for ?
Protein-behovet varierer, afhængigt af om kroppen er i vækst eller blot skal vedligeholde vævet.
Føl og plage har brug for mere total-protein og mere høj-kvalitets protein, end voksne heste.
De bruger en større del af proteinbehovet til at opbygge flere muskler, knogler og brusk, fordi de vokser, og de har brug for mere Lysin end voksne heste, som allerede har færdigudviklet disse bestanddele.
Hvad der er dårlig protein-kvalitet for en plag, kan være helt acceptabelt for en voksen hest. Dog med undtagelse af den mælkeydende hoppe, der har brug for større koncentrationer høj-kvalitets protein (dem med høj indhold af Lysin) for at kunne producere mælk. Hvis hoppen ikke får nok protein, vil hendes mælkeproduktion falde. Behovet for protein hos en mælkeydende hoppe ligger på 14-16 % af dem samlede fodermængde.
Den unge hests største behov til udvikling af kropsvæv ligger ret tidligt i livet - i det sidste semester af drægtigheden og de første måneder efter fødslen, hvor føllet vokser hurtigst. Føl har brug for 16-18 % protein, og det får de fra mælken. Senere falder behovet til 14-15 %, såfremt kvaliteten af protein er god.
Ved fravænningstidspunktet er proteinbehovet meget mindre, i forhold til da føllet var en måned gammel. Føl der fravænnes før 4 måneders alderen bør have tilskud af mælkeprotein.
Det helt store ryk i vækstkurven sker i føllets første eller anden levemåned, og væksten er herefter mere og mere faldende. For hver fase; føl, fravænnet, åring, falder næringsbehovet med gennemsnitligt 2 %. Når hesten er tre år gammel, har den kun behov for 10-12 % protein.
Normalt vil en voksen hest få rigeligt protein fra græs af høj kvalitet. Jeg er stærkt tilhænger af mixet bælgplante/græs hø, eller bælgplante/græs enge. Jeg mener ikke, at ren lucerne eller kløver er godt for heste, men et mix af disse imødekommer som regel hestens behov.
En hest i hårdt arbejde har brug for en smule mere protein end en hest, der ikke er i arbejde, fordi den nedbryder og genopbygger muskelceller med en højere frekvens. Men det betyder ikke, at den har brug for et højere procentindhold af total-protein. – Den vil æde mere foder totalt, end en ikke-arbejdende hest, for at inddække sit øgede energibehov - og da det meste foder indeholder protein, vil hesten automatisk få inddækket det forøgede proteinbehov også, så den kan erstatte og reparere alle de celler, der skades under arbejdet.
Mange hesteejere fodrer med 12-14 % protein-tilskud samtidig med det meget proteinholdige lucerne. Disse heste får langt mere protein end de egentlig har brug for. Nye undersøgelser viser, at heste i hårdt arbejde kan klare sig fint på en diæt der indeholder 8-10 % protein, så længe det er høj-kvalitets protein.
Protein-overskud - Skadeligt og spildt
I nogle tilfælde er der brug for et tilskud. – Hvis basis-fodringen har et for lavt proteinindhold, eller mangler høj-kvalitets protein, til den unge hest. Men protein overfodres i langt større grad end underfodres.
Til voksne heste er et protein-overskud ofte bare spild, men hos unge heste i vækst er ubalance en af de ting, der fører til udviklings-problemer. Man kan selvfølgelig ikke sige, det hele stammer fra overforsyning af protein eller f.eks. calcium, men derimod den måde hvorpå de forskellige fodermidler influerer på hinanden.
Hvis man overfodrer med et hvilket som helst fodermiddel, er der tilbøjeligheder til, at man forstyrrer balancen, hvilket kan medføre problemer som f.eks. udvikling af Osteochondrose(OCD) og andre lidelser, der inkluderer adskillige knogle-relaterede problemer hos føl i vækst.
Det jeg finder mest skræmmende ved tilskud er, når hesteejere udfodrer enkelt aminosyrer. Jeg skulle engang rådgive en konkurrencerytter på højt niveau, hvis hest led frygteligt af nyreslag. – Jeg fandt ud af, at hun gav hesten en kopfuld Lysin-pulver dagligt. Hun havde hørt, at Lysin var godt, men denne enorme mængde forårsagede altså stor aminosyre-ubalance.
Mange hesteejere fodrer deres hårdtarbejdende heste med meget proteinholdigt foder, men det er en ineffektiv, dyr energikilde (protein er en af de dyreste foder-ingredienser), og det kan også være skadeligt for hesten, som må arbejde hårdt i varmt vejr. Der produceres nemlig varme under protein-stofskiftet, hvori overskydende protein konverteres til energi.
En aminosyre er, grundlæggende set, en streng af kulstof med en ammoniak-gruppe og en carboxyl-gruppe i den ene ende. Hvis man tager det kvælstof-holdige (ammoniak) segment fra mange af aminosyrerne, bliver de forvandlet til kulhydrater. Derfor kan et overskuds-protein nedbrydes til kulhydrater, der bruges som energi. Men den invaliderede amino-gruppe skal så udskilles som urea eller ammoniak, hvilket giver urinen en ammoniakpræget lugt.
Kroppen bruger kulstoffet til at opbygge fedt, og udskiller kvælstoffet. Det hele munder ud i ammoniak-lugtende urin, der går til spilde i jorden.
Kroppen kan bruge protein som energi, men det er en ineffektiv proces. Kroppen foretrækker at bruge glukose og fedt.
Protein bør udfodres for at bygge motoren - ikke som brændstof.
En sætning der kan opsummere protein er; ”brug det, eller mist det”. I modsætning til glukose og fedt, som kroppen kan opmagasinere, kan protein ikke opmagasineres i særlig stort omfang. Det bruges til at opbygge væv eller i enzym-systemerne, men hvis protein-indholdet i foderet er højere, end hvad der er brug for, vil kroppen udskille det.
Denne proces fører endvidere til et øget vandbehov - en vigtig ting at tænke på ved træning eller konkurrence i varmt vejr. Og samtidig får man problemer med varmeforøgelse i kroppen.
Processen, hvor ammoniak-gruppen spaltes fra, frigiver varme, og kroppen må forsøge at slippe af med denne ekstra varme.
Undersøgelser, foretaget for 1996 Olympic, viser, at enhver diæt med et protein-indhold over 14 % kan forårsage varmeaflednings-problemer, når heste arbejder i varme og fugtighed. I varmt vejr er det derfor en god idé at anvende græshø i stedet for bælgplanter, og undgå tilskud af protein.
Nogle hesteejere udfodrer ekstra protein om vinteren for at skabe mere kropsvarme. – Jeg foretrækker fibre.
De fiberrige komponenter i høet frigiver en rimelig stor mængde varme under gærings-nedbrydningen i endetarmen. Gærings-varme, fra nedbrydningen af fibre, er ikke en potentiel fare om sommeren, som varmetilvæksten i protein, fordi denne varme ikke dannes i musklerne. Om vinteren hjælper gærings-varmen med at holde hesten varm, og man slipper for den forøgede ammoniak-udskillelse, der forpester staldluften. Jeg kan gå ind i enhver stald og straks sige, om hestene her får for meget protein - alene ud fra lugten.
Hesten må urinere oftere for at slippe af med biprodukterne fra protein-stofskiftet, og derfor må den drikke mere vand. Står hestene på stald, skaber dette tilsølede madrasser, og det forøger irritationen i luftvejene grundet ammoniakken.
Der findes stadigvæk mange myter omkring protein - som f.eks. at det skader nyrerne. Tidligere tiders hesteejere troede sikkert, at den forøgede urinmængde og kraftige ammoniak-lugt var en indikator for nyre-problemer.
Hesteejere må indse, at overdosering af protein ikke skader nyrerne, men det er ineffektivt og spildt. Så længe en sund og rask hest har fri adgang til vand, vil nyrerne ikke tage skade. Ældre heste, med nedsat nyrefunktion, kan dog få problemer med en proteinrig diæt, fordi det er sværere for disse heste at filtrere og slippe af med biprodukterne.
”The Equine Nutrition Research Group” på Virginia Tech, har kigget nærmere på behovet for protein i det daglige foder, både hos heste i vækst og heste i hårdt arbejde. De har forsøgt at være mere præcise omkring, hvor meget af hver aminosyre der er behov for i en optimal diæt, uden spild.
De fodrede med lavprotein-foder og tilføjede så aminosyrer (Lysin og Threonin). Hestene i disse undersøgelser klarede sig ret godt, sammenlignet med heste fodret på mere traditionel vis (en smule højere protein-indhold).
Miljøorganisationer er begyndt at få øjnene op for hestegødning (ligesom de holder øje med gødning fra køer og grise), og undersøger hvordan heste fodres, og hvilke fodermidler der passerer igennem systemet - og ikke mindst; hvilken indflydelse disse har på miljøet.
Dette er af stor vigtighed for hesteholderne. – Der er et behov for yderligere research på området, og det kan virkelig komme til gavn - at udfodre specifikke aminosyrer, der imødekommer visse behov hos hesten. - Så kunne vi tillade os at være lidt mere konservative m.h.t. hvor meget protein, vi behøver at udfodre.
Oversat af: Tanja H. Bromley
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden forudgående, skriftligt samtykke!
