Præcis hvor meget fedt har din hest behov for i sin fodring ?
Det er en af de her mærkelige ironier. Selvom vi kontrollerer fedtindholdet i vores egen mad, i foråret, når vi ikke længere kan skjule dellerne, ser vi samtidig på olie som noget godt i vores hestes foderplaner.
Selvfølgelig er andelen af fedt i vores diæter højere end i hestens foderplan. I England - landet der opfandt den friturestegte Mars Bar - er 60-70 % af diæten typisk fedt, og selv i mere kalorie-kontrollerende egne, kommer omkring en trediedel af energien fra fedt.
Hestens stofskifte er veludrustet til at anvende fedt eller olie.
Slutproduktet fra fiber-fordøjelsen i stortarmen er flygtige fedtsyrer (VFAs), som er fedt, blot med et andet navn. Så for de fleste heste, der æder mere end 50 % (af deres samlede foderindtag) grovfoder, er fedt - som VFAs - hovedkilden til energi.
Som jægere/samlere har mennesker tilpasset sig meget fedtholdige diæter, men hesten er planteæder, så rent fedt vil på naturlig vis kun indgå i det totale foderomsæt med ca. 2 %.
Hvis vi tilfører hestens foder olie, fordøjes det godt i tyndtarmen og når aldrig frem til stortarmen. Forskere har presset fedt-indtag til grænsen for at se, hvor meget en hest kan klare - og de har lykkedes at udfodre en tredjedel af hestens daglige energi-tilførsel som olie (lig med 1,5 kg).
Oliens popularitet stammer først og fremmest fra det faktum, at olie er kendt for at gøre hestens pels skinnende og flot. Dernæst er olie kendt som en kilde til energi - et alternativ til stivelse i foderplanen.
Men olie er ikke løsningen på alle stivelses-relaterede fodringsproblemer. Det er en koncentreret kilde til energi, der indeholder to til tre gange så meget energi som korn, hvilket betyder, at hvis den metaforiske tube svinefedt bliver udfodret til hesten, vil hesten tage på, medmindre den er i hård træning.
Så i foderplaner, hvor et lavere stivelsesindhold er påkrævet, vil en kombination af gode fibre og olie være en fornuftig løsning.
Ligesom det gør sig gældende for den menneskelige diæt, er det sådan, at jo mere vi lærer om, hvordan kroppen bruger fedt, jo bedre kan vi finjustere videnskaben om fedt-supplementer.
Olier er involveret i den generelle stofskifte-aktivitet, og nogle er aktive i immunforsvaret.
Nogle fedtstoffer er mere lig hinanden end andre, og det er derfor du hører trendy navne som Omega 3 og 6 - der er linolen og linolensyrer.
Disse er komponenter af fedtsyrer, som hesten ikke selv kan danne, og som derfor må tilføres via foderet.
Oliekilder:
* Soja- og hørfrøolier og græs supplerer alle med linolensyre, der anvendes i produktionen af hudens naturlige olier og derfor er bedst til at forbedre pelsglansen.
* Majsolie er en god kilde til linolensyre, og alle vegetabilske olier er lige gode til at tilføre energi.
* Fiskeolier (dog ikke fiskeleverolie) har et højt indhold af Omega 3 og 6 fedtsyrer, og er et godt tilskud til bekæmpelse af betændelsestilstande.
* Et ”glug” fra en flaske - den typiske måde at hælde olie i foderet på - kan veje alt fra 100-200 gram, men for at opnå effekt på pelsglansen behøves mindre end 100 gram.
Oversat af: Tanja H. Bromley
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden forudgående, skriftligt samtykke!
